‘117 anderledes meditationer’ er en samling af tankevækkende tekster til dagligt brug. Teksterne kan bruges som inspiration og refleksion til at leve livet som kristen. Det er en kristen meditations- og andagtsbog til unge og voksne.
Skriv selv slutningen
Efter hvert stykke tekst er der gjort plads til, at man kan skrive sine egne tanker.
På punktet: “Det tager jeg med mig fra dagens tekst”, kan man skrive umiddelbare tanker ned. Og på det efterfølgende punkt: “Sådan kan jeg omsætte det i handling”, kan man gøre tankerne konkrete.
Det hjælper ikke en selv eller andre ret meget, hvis man ved, hvad man skal gøre, men ikke gør det. Den kristne tro er også en handlingstro. Det er ikke nok at tro det “rigtige” og have et højt intellektuelt forståelsesniveau. Man skal leve det ud på samme måde, som en tømrerlærling ikke bare intellektuelt skal forstå opgaven, men omsætte det til handling, så han kan være en god arbejder. Det taler Jesus blandt andet om i dette kapitel.
Bogen er ment som en kristen meditations- og andagtsbog til unge og voksne.
Gaven til den erfarne kristne
Bøgen er velegnet til den erfarne kristne, som vil udfordres i sin tro og ønsker, at lade Helligånden spille en større rolle i hverdagen. Et af bogens fokuspunkter er netop, at man lader Gud være Gud. Det er Gud, som kan vejlede os og det er hos ham vi finder de rigtige løsninger til hverdagen og fremtiden.
Når vi er åbne for Helligåndens vejledning, så er vi meget mere effektive som kristne. Og det er i dén relation, at vi finder sand fred og glæde. Hvis vi lever i egen kraft, så bliver resultaterne derefter. Og på et tidspunkt støder vi imod en mur. Vi har brug for Guds virke i vores dagligdag. Man kan ikke tjene to herrer, som Jesus sagde. Problemet er, at hvis vi ikke aktivt gør noget for at modvirke vores syndige tendenser, så giver vi efter.
Denne bog er lavet for at kunne være en hjælp til at huske på “perlen“, som får os til at sælge alt andet og som sætter alt andet i livet i perspektiv.
Gaven til konfirmanden
‘117 anderledes meditationer’ er skrevet i et letlæseligt sprog, som konfirmander og unge nemt kan følge med i. Derfor er bogen også en oplagt konfirmationsgave til konfirmanden, som ønsker at tage sin tro alvorligt og leve som kristen.
Der er meget “støj” i verden i dag – specielt digitalt. Derfor er det for mange unge svært at fordybe sig. De korte tekststykker giver en god mulighed for at bruge 5 minutters læsning på at tænke over et trosemne.
Opsætning og layout af bog
Gennem mit firma tilbyder jeg i øvrigt også, at lave opsætning og layout af bøger og dokumenter. Du kan læse mere om det her.